-
1 конец
sb. ende, sb. finale, slut, sb. slutning* * *sb mende, slutning; spids; enden (dvs.døden)\конецца-краю нет чему-н. der er ingen ende på ngt; конеццы в воду sporene er fjernet; конеццы хоронить fjerne sporene; конеццы с конеццами сводить få det til at løbe rundtв конецце конеццов når alt kommer til alt, til syvende og sidstв оба конец ud frem og tilbage, begge veje; tur-retur; do -ud helt færdig ell. udна худдй -еu i værste fald, skulle det gå helt galtпод -еu hen-imod ell. i slutningen, tilsidstсо всех -цов fra ell. på alle sider.